I to dage har en amerikansk læge, der er smittet med ebola, været indlagt i Berlin. Han er ikke kritisk syg.

Lyt til artiklen

Henter...

En amerikansk statsborger, der er smittet med den dødbringende sygdom ebola, er ikke kritisk syg, og hans familie er testet negativ, oplyser det hospital i Berlin, hvor manden har modtaget behandling, skriver nyhedsbureauet Reuters. Han er fortsat under tæt observation og modtager behandling, da sygdomsforløbet kan ændre sig, oplyser hospitalet.

Amerikaneren, der er læge, er blevet smittet med ebola i det afrikanske land Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Manden arbejdede som læge i landet under et ebolaudbrud.