Som ventet følger Nationalbanken Den Europæiske Centralbank (ECB) og hæver sin rente med 0,25 procentpoint.
Det oplyser banken i en pressemeddelelse.
Med rentestigningen er Nationalbankens ledende rente – indskudsbevisrenten – nu på 2,1 procent.
Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken.
Det kan dermed også få betydning for, hvilken rente kunderne i de forskellige institutter kan få.













