Klumme afPeter Wivel
Penelope var en kvinde, der kunne mere end sit fadervor
Interessen for klassisk oldgræsk kultur, altså vores civilisations oprindelse og fundament, opdateres i Christopher Nolans bloddryppende frihåndstegning af den snilde Odysseus’ eventyr. Sin evigt forsinkede hjemrejse over havet styrer denne kriger frem mod et blodbestænkt opgør med en hærskare af blærede bejlere, der i årevis har smisket for Odysseus’ legendariske hustru Penelope.
Heltens bedrifter – og ikke mindst drifter – var fiktion allerede, da Homers ’Odyssé’ blev efterspurgt underholdning allerede 700 år før Kristi fødsel og vores tidsregning. De er verdenskunst og et eje for evigheden.










