Mykhajlo Fedorov nåede på bare et halvt år at skabe fremdrift i krigen mod Rusland og sprede optimisme blandt soldaterne og i offentligheden. For ukrainerne er det en gåde, at han skulle fyres.
Ukraines afgående forsvarsminister Mykhajlo Fedorov står for en perlerække af de største successer i den ukrainske krigsførelse. Så hvorfor skal han fyres, spørger ukrainerne?
Lyt til artiklen
Henter...
Mykhajlo Fedorov, der onsdag aften blev fyret som forsvarsminister i Ukraine, bliver i disse dage hyldet for sin spektakulære succes i medierne, i parlamentet, ved kaffebordene og på gaderne, hvor tusinder har protesteret landet over. Og i mangel på rimelige forklaringer fra præsident Zelenskyj spekulerer ukrainerne som gale på, hvad præsidenten dog har tænkt på.















