Både playlisten og meget af menuen er on point på ny spisebar i Indre By. Så hvorfor sad jeg tilbage med følelsen af en lidt umusikalsk aften?
Porre med timian og Thybo-ost var en af aftenens bedste retter. Foto: Loui Pedersen
Lyt til artiklen
Henter...
Vi ankom til R.E.M.s kæmpebanger ’Shiny Happy People’, og jeg havde helt glemt, i hvor godt humør man bliver af det nummer. Fra 1991, halvfemsernes indtog, og givetvis en del af soundtracket til køkkenchef Jonas Mikkelsens – der er født i 1982 – musikalsk formative år.







