Spillemæssigt var der mange ting, som fungerede for Inter i udekampen mod Real Madrid i åbningsrunden af ligaspillet i Champions League. Men et par store fejl og manglende skarphed kostede.

De 15-foldige spanske vindere af Champions League vandt 2-1 i en kamp, som let kunne have budt på langt flere scoringer i begge ender.

Real Madrid havde meget svært ved at sætte spillet sammen i første halvleg, og det var Inter, der satte sig på opgøret fra start.

Flere gange kom gæsterne til farlige chancer i feltet, men Thibaut Courtois i målet var som så ofte før Real Madrid en god mand.

Spanierne har det til gengæld med at slå til, når chancen byder sig. Og den chance præsenterede Inter selv hjemmeholdet for. Endda to gange inden for kort tid.