Plan om at sælge andele af Fifa’s turneringer til investorer har skabt et tillidsbrud, mener New Zealand.
Lyt til artiklen
Henter...
New Zealands Fodboldforbund (NZF) trækker støtten til præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, forud for næste års præsidentvalg i Fifa, oplyser NZF fredag på sin hjemmeside.
Utilfredsheden med Infantino skyldes, at Fifa i slutningen af juli meddelte, at Fifa arbejdede på at oprette et kommercielt selskab, der gjorde det muligt for private investorer at købe sig ind i Fifa’s turneringer. Kritikken blev efter få dage så massiv, at Fifa meddelte, at man droppede planerne.















