Filminstruktør Rob Reiner og hustruen blev fundet dræbt i deres hjem i december. Sønnen nægter sig skyldig.

Lyt til artiklen

Henter...

En amerikansk storjury har rejst tiltale mod en 32-årig mand for at have knivdræbt sine forældre, filminstruktøren og skuespilleren Rob Reiner og filmproducenten Michele Singer Reiner, oplyser anklagemyndigheden i den amerikanske storby Los Angeles onsdag, skriver Reuters. Rob Reiner har blandt andet instrueret ’Da Harry mødte Sally’, ’Et spørgsmål om ære’ og ’Præsident på frierfødder’.

Sønnen nægter sig skyldig i drabene på forældrene, der blev fundet dræbt i deres hjem i Los Angeles-forstaden Brentwood den 14. december sidste år. Hvis sønnen bliver dømt skyldig, risikerer han dødsstraf.