Lyt til artiklen
Henter...
Amerikanske Eli Lilly, der er rival til Novo Nordisk, opjusterer sine forventninger til 2026. Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, der er udkommet onsdag. Eli Lilly regner nu med, at den samlede omsætning for året lander på mellem 85 og 87 milliarder dollar. Den øvre del af intervallet svarer til 563,6 milliarder kroner. Tidligere var det forventningen, at omsætningen ville lande på 82-85 milliarder dollar.
Opjusteringen er et resultat af den massive vækst, amerikanerne har oplevet i den første halvdel af året. Omsætningen er vokset fra 28,3 milliarder dollar i første halvdel af 2025 til 42,8 milliarder dollar i det netop overståede halvår. Det svarer til en vækst på 51 procent. I samme periode er overskuddet efter skat blevet 72 procent større og lyder nu på 14,5 milliarder dollar.
»Lillys momentum fortsætter«, konstaterer topchef David A. Ricks i regnskabet.















