Coronapandemien er ovre, men den politiske kamp om dens fortælling fortsætter. Ekspert forklarer, hvorfor Anthony Fauci stadig er et af højrefløjens vigtigste mål.

Lyt til artiklen

Henter...

Anthony Fauci burde for længst være fortid i amerikansk politik. Den 85-årige læge har været pensioneret i fire år, og coronapandemien er for længst forbi.

Alligevel sad USA’s tidligere smittechef onsdag foran et udvalg i Kongressen, hvor republikanske senatorer genoptog deres mangeårige opgør med manden, der under pandemien blev landets mest kendte sundhedsekspert.