Cuba vil nu indføre reformer for at nærme sig en markedsøkonomi. Det markerer et dramatisk skift for landet, der siden 1959 har været styret af det kommunistiske parti og militær.

En mand kigger på prismærker inde i den private forretning KO Mercado i Havana. Den private sektor, der engang var marginal, er ved at etablere sig i et Cuba i krise og forventes at vokse yderligere, efter at regeringen har vedtaget 176 reformer. Foto: Yamil Lage/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Henter...

Cuba har for nylig vedtaget 176 reformer, der – hvis de gennemføres – vil føre landet væk fra 67 år med socialisme og mod en markedsøkonomi. De historiske reformer kommer efter hårdt og vedvarende pres fra USA, som i årtier har opretholdt en barsk handelsembargo mod Cuba, men i januar strammede Donald Trump yderligere grebet ved at forhindre, at Cuba får olie eller andet brændstof fra andre lande, ikke mindst Venezuela, der var landets hovedleverandør.