Lyt til artiklen

Henter...

Oslo Tingrett idømmer Marius Borg Høiby fire års ubetinget fængsel, skriver VG. Den 29-årige søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, og hans advokater anker dommen, skriver VG.

Marius Borg Høiby er fundet skyldig i mishandling i nære relationer mod sin ekskæreste og to voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje, skriver det norske medie. Han er fundet skyldig i en voldtægt, som skete på Skaugum – det norske kronprinseparrets officielle residens – i 2018. Retten har samtidig frifundet Høiby for i alt fire tiltalepunkter, heriblandt to voldtægter.

Marius Borg Høiby er ikke selv til stede i retten mandag morgen, hvor dommen i sagen mod ham afsiges. Det skyldes »dokumenterede sundhedsmæssige årsager«, som Høibys forsvarer ikke uddyber nærmere. Han følger i stedet domsafsigelsen via et videolink fra fængslet.