Sidste år udgav Björn Borg selvbiografien 'Hjerteslag', hvor han for første gang beretter om sit turbulente liv som verdensstjerne, misbruger, søn, far og ægtemand. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen
Henter...
På væggen hjemme hos Björn Borg hænger et minde fra de gode år i New York. Et af de 32 originale malerier i serien ’Campbell’s Soup Cans’ med påskriften »Til Björn fra Andy Warhol«.
Han fik det dengang sidst i 1970’erne, da han tog del i festerne i popkunstnerens atelier, The Factory. Han blev hvirvlet så meget ind i jetsettets stjernestøv, at han aldrig fangede storheden og konsekvent takkede nej, når Warhol tilbød ham at lægge ansigt til et portræt.








