Lyt til artiklen
Henter...
En tysk domstol har onsdag idømt 67-årige Daniela Klette, et tidligere medlem af den tyske gruppe Rote Armee Fraktion (RAF) også kendt som Baader-Meinhof-gruppen, 13 års fængsel.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Efter en 14 måneder lang retssag blev hun fundet skyldig i groft røveri, overtrædelser af våbenlovgivningen og andre forbrydelser knyttet til røverier mod supermarkeder og pengetransportvogne udført med to andre tidligere RAF-medlemmer. Disse to er stadig på fri fod.










