Lyt til artiklen
Henter...
Ungarns ledende regeringsparti vil forsøge at ændre forfatningen, så ministerpræsidenter i landet maksimalt kan sidde otte år på posten.
Forslaget til forfatningsændringen blev indsendt sent onsdag, lidt over en uge efter at den nye regering tiltrådte. Ifølge udkastet kan personer, der tidligere har været ministerpræsident i mindst otte år, ikke vælges igen. Det gælder for embedsperioder efter 2. maj 1990.
Hvis ændringen bliver en realitet, kan det forhindre tidligere ministerpræsident Viktor Orbán i at vende tilbage til posten. Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.










