Lyt til artiklen
Henter...
Der var intet at stille op for det danske ishockeylandshold i kamp to ved VM mod Sveriges storfavoritter. Et koncentreret og effektivt svensk hold vandt 6-2 i en kamp, hvor dansk kampiver ikke kunne opveje den store forskel på kvaliteten af spillermaterialet.
Skal Danmark have point med fra sådan en overmatchning, kræver det en masse medgang og en målmand, der spiller en fantomkamp. Danskerne havde ingen af delene i Fribourg søndag eftermiddag. Det var måske også meget forlangt, at Danmark skulle være bedre end Sverige i både ishockey og melodigrandprix i samme weekend.
Nederlaget efterlader Danmark uden point efter to kampe i gruppespillet. Holdet kommer på en mindst lige så vanskelig opgave mandag mod Canada, inden der venter to hviledage og derefter mere menneskelig modstand.











