Lyt til artiklen

Henter...

For det danske ishockeylandshold kommer resten af VM udelukkende til at handle om at bevare status som A-nation.

Danmark blev torsdag aften regulært udspillet i nøglekampen mod Slovakiet og tabte 1-5 efter en dybt skuffende præstation.

Det blev på forhånd kaldt kampen, der skulle udstikke retningen for Danmark i VM-gruppen. Efter de 60 nedslående minutter i Fribourg er der ingen tvivl om, at man nu kun skal koncentrere sig om nedrykningsstregen.