26 år som folkeskolelærer gjorde til sidst Anne Dræby Lünell rå og rigid. Nu har hun valgt en anden vej.

51-årige Anne Dræby Lünell nåede at være lærer i knap 26 år, inden hun fik nok. Foto: Kontrafej

Som folkeskolelærer har Anne Dræby Lünell ofte følt sig »mere som psykolog end lærer«. I et interview med Politiken sidste år fortalte hun om, hvordan det var stukket fuldstændig af med lange lister over elevernes mange særlige hensyn.

For nogle måneder siden kastede hun håndklædet i ringen. Hun er »skredet« fra folkeskolen efter længere tid med for mange stresssymptomer, tics i øjet og dårlig søvn.

»Jeg kunne ikke være i det mere«, siger hun.