Kaffekæderne er opfindsomme med nye drikke og smage, men de burde forsynes med en advarselstrekant, for sukkermængden stikker jo helt af.

Collage. Originalfoto: Unsplash. Tegning: Mazao Yamasaki

Engang drak vi kaffe og spiste kage. Nu er kaffen og kagen blevet en hybrid, der har vokset sig til et monster. Hos store danske og internationale kæder kan man købe drikke, der smager mere af kage end af kaffe – ’Tiramisu iced latte’ (Bodenhoff), ’Bananabread matcha’ (Starbucks) og ’Birthday Cake Frapino’ (Espresso House).

Det begyndte tilbage i 00’erne, hvor den amerikanske kaffekæde Starbucks lancerede ’Pumpkin spice latte’ og herfra gik kreativiteten hos kaffe- og bagerkæderne amok. Sukkeramok.