August tangerer rekorden for den varmeste måned, der nogensinde er målt.

Det oplyser EU’s klimatjeneste Copernicus i en pressemeddelelse.

Den globale gennemsnitstemperatur ramte således 1,65 grader over niveauet i førindustriel tid, hvilket er på niveau med den hidtidige varmerekord fra juli 2023.

Førindustriel tid defineres som perioden fra 1850 til 1900, inden fossile brændstoffer blev brugt i større skala.

Det er første gang siden november 2025, at temperaturen på verdensplan igen ligger mere end 1,5 grader over det førindustrielle niveau.