En ung italiensk kvinde blev dræbt og flere såret ved et skyderi under en rave-fest i Schweiz natten til søndag.
En 43-årig schweizisk mand blev natten til mandag blevet anholdt i forbindelse med et skyderi ved en rave-fest i Schweiz i weekenden.
Det oplyser kriminalpolitiet i Aargaukantonen, som ikke afslører, om man kender til det eventuelle motiv til forbrydelsen. Efterforskerne er i øjeblikket i gang med at klarlægge forløbet og den nu anholdtes baggrund. Politiet vil inden længe holde pressemøde ved en mobil politistation i Schafisheim om anholdelsen og fortælle mere om, hvor efterforskningen lige nu står.
Men det er at dømme efter oplysningerne om anholdelsen tydeligt, at den sigtede efter politiets vurdering handlede alene.
En 22-årig italiensk kvinde blev dræbt af skud, mens fem andre blev såret under skyderiet, der skete i byen Aarau i det nordlige Schweiz natten til søndag.












