Opdateres

En 22-årig kvinde har mistet livet efter et skyderi ved en rave-fest i byen Aarau i det nordlige Schweiz natten mellem lørdag og søndag.

Det oplyser det lokale politi på det sociale medie X.

Derudover er fem såret. Der er tale om fire mænd og en kvinde i alderen 24 til 27 år. De har alle - inklusiv den afdøde kvinde - bopæl i Schweiz.

Nogle af de sårede er alvorligt tilskadekomne, lyder det videre.