Leder afMarcus Rubin
Kronikredaktør
Islands folkelige nej til EU er dumt og begrædeligt.
Resten af verden kan virke umådelig fjern, når man er i Island. Østatens unikke stenede natur, de varme kilder, geysere og boblende svovlsøer minder vitterligt ikke om noget andet sted på planeten.
Men følelsen af at være i en anden verden er en illusion. Island er en del af præcis den samme klode som alle os andre, og er som et ekstremt lille land med knap 400.000 mennesker og ingen hær dybt afhængigt af tætte internationale alliancer. Når USA truer med at overtage Grønland med militær magt, bør man også bekymre sig i Island om, hvorvidt landets Nato-medlemskab virkelig er sikkerhedsgaranti nok.















