Der er tidligt søndag morgen hele tæt løb ved Islands folkeafstemning om at genoptage forhandlinger om medlemskab i EU.
Det viser foreløbige resultater ifølge mediet RUV, der er Islands svar på DR, baseret på cirka 152.000 optalte stemmer.
Omkring 49,9 procent af disse vælgere støtter ifølge RUV regeringens forslag om at genoptage forhandlingerne. 50,1 procent er imod, viser de foreløbige resultater kort efter klokken 05.00 dansk tid.
I alt 270.000 er stemmeberettigede i Island, hvor der bor knap 400.000 mennesker.
Der er ifølge nyhedsbureauet Reuters ingen oplysninger tilgængelige om den endelige valgdeltagelse.











