Forliget mellem Meta og amerikanske delstater om at begrænse teenageres tid på de store techplatforme er en oplagt anledning til at kalde en spade for en spade.

Arkivtegning: Claus Nørregaard

Det gav genlyd i det meste af verden, da Meta – som blandt andet ejer Facebook og Instagram – i onsdags indgik forlig med 47 amerikanske delstater, næsten hele USA, i en sag om datahøst og den afhængighed, platformene skaber især blandt børn og unge.

En vigtig del af forliget er, at teenagere skal være afskåret fra at være på Facebook og Instagram mellem midnat og klokken seks næste morgen.