Viborg FF er flyvende i Superligaen. Fredag tog midtjyderne den tredje sejr på stribe, da oprykkerne fra AC Horsens blev besejret.

Hjemmeholdet bed ellers fra sig i Horsens, men efter en målrig og intens affære med flere flotte scoringer trak Viborg det længste strå og vandt 3-2.

De tre point bringer Viborg a point med Brøndby IF i toppen af Superligaen. Vestegnsklubben kan dog lægge afstand til Viborg igen med point i søndagens opgør. Horsens har syv point efter seks runder.

Det var gæsterne fra Viborg, der kom bedst fra start fredag aften, og efter et kvarters spil stod de for kampens første store chancer.

Først fik Srdjan Kuzmic sendt en afslutning afsted, men Horsens-keeper Matej Delac stod i vejen.