Lyt til artiklen

Henter...

Brøndby IF har fået en god start på Superliga-sæsonen og er fortsat ubesejret. I tredje runde af Superligaen vandt klubben fra Vestegnen sikkert 2-0 på udebane mod oprykkerne fra AC Horsens. Marcus Younis scorede i første halvleg, mens et selvmål af hjemmeholdets Mikkel Kupijbida fordoblede føringen efter pausen.

Efter tre kampe er det blevet til to sejre og en uafgjort for Brøndby IF, som med de tre point lægger sig på førstepladsen i Superligaen. Både FC København og FC Midtjylland har dog vundet deres to første kampe, men spiller ikke i denne runde, da de har pause på grund af europæiske kampe.

AC Horsens har blot fået ét point i de første tre runder efter holdets tilbagevenden til Superligaen.