Tirsdag har Retten i Horsens varetægtsfængslet en 33-årig mand. Han sigtes for at ruske og ryste spædbarn.
En 33-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Horsens.
Manden blev anholdt mandag aften og er sigtet for grov vold mod et spædbarn under særligt skærpende omstændigheder, skriver Horsens Folkeblad.
Ifølge sigtelsen blev den nyfødte blandt andet rusket og rystet samt udsat for stump vold.
I retten fremgik det, at barnet havde to brækkede ribben samt brud på lændehvirvlen, skriver Horsens Folkeblad.






