Lyt til artiklen

Henter...

Vold mod fem forskellige kvinder har torsdag kostet en 25-årig mand tre års fængsel. I sagen ved Retten i Roskilde indgår også psykisk vold og voldtægt, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

For tre af kvindernes vedkommende havde volden en karakter, der gjorde, at manden var tiltalt for at have mishandlet kvinderne. Han havde været kærester med dem alle. Kvinderne blev jævnligt slået. Nogle tog han halsgreb på, og en blev nikket en skalle.

En af kvinderne var gravid, da hun blev offer for volden. Der står i anklageskriftet, at hun blev sparket gentagne gange i maven, mens hun var gravid, hvorefter hun aborterede. Denne kvinde blev også udsat for voldtægt af den i dag 25-årige mand. Det skete i 2022 på et botilbud, hvor de to havde sex, men under det frivillige vaginale samleje valgte han – uden kvindens samtykke – at føre sin penis ind i hendes anus, selv om hun græd af smerte og bad ham lade være.