Lyt til artiklen
Henter...
En varm og solrig fredag står for døren, inden vejret i weekenden bliver køligere, og skyer med enkelte byger trænger ind over landet, fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.
Fredag begynder med sol over stort set hele landet.
»Der er masser af solskin på programmet. Man skal til Nordjylland, før man ud på eftermiddagen kan finde lidt flere skyer. Det bliver også en varm dag«, siger meteorologen.






