Lyt til artiklen
Henter...
Weekenden skydes i gang med en varm fredag, hvor mange vil få solen at mærke, inden en weekend med mere blandet vejr melder sig, siger Mille Jensen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.
»Lørdag og søndag bliver en god blanding af skyer og sol – ikke alt for varmt og ikke for koldt. Det bliver hverken helt til den ene eller den anden side«, siger hun.
Fredag bliver en flot dag med en del sol over hele landet. En svag front skal dog passere fra vest, hvilket vil give en periode med skyer. Der vil i hele landet også være mulighed for byger, men det gælder særligt i Sønderjylland og på Sjælland, forklarer meteorologen:










