Maria Reumert Gjerding vil arbejde for, at Danmark får en del af international fangstkvote for blåfinnet tun. Men det skal ske under hensyntagen til, at bestanden er sund og udvikler sig positivt.

Tunen vendte for ti år siden tilbage til dansk farvand efter at have været væk et halvt århundrede. Her springer en tun fri af vandet med en hornfisk i gabet. Arkivfoto: Lars Laursen

Lyt til artiklen

Henter...

Netop nu svømmer flere hundrede kilo tunge, torpedoformede fisk rundt i de danske farvande og æder sig tromletykke i hornfisk, sild og makrel. Fra Helsingør sejler både proppet med håbefulde gæster hver dag ud på tunsafari for at se de gigantiske havdyr springe.