Lyt til artiklen

Henter...

FC København tager et fremragende udgangspunkt med hjem fra den første kamp i Conference League-kvalifikationens tredje runde.

Københavnerne blev ikke båret frem af sprudlende spil, men med en effektiv indsats kunne FCK torsdag aften rejse hjem fra Ungarn med en 3-0-sejr ude mod Debreceni VSC.

Det var brasilianerne Gabriel Pereira og Robert samt danske Andreas Cornelius, der stod for scoringerne og sikrede FCK første stik i dobbeltopgøret. Returkampen spilles onsdag i Parken.