Lyt til artiklen

Henter...

I et højintenst derby på Brøndby Stadion trak FC København torsdag aften det længste strå og sikrede sig adgang til europæisk fodbold i næste sæson.

Efter forlænget spilletid i Superligaens Europa Playoff vandt FCK med 3-1 over Brøndby. Værterne var nede i sækken allerede i den ordinære spilletid efter et rødt kort til Mayckel Lahdo, men tvang kampen i forlænget med 1-1.

Her var det dog den udskældte tyske FCK-angriber Youssoufa Moukoko, der scorede de afgørende mål og reddede noget af FCK’s ære efter en sløj sæson, hvor klubben for første gang havnede i Superligaens nedrykningsspil.