Lyt til artiklen
Henter...
DSB opfordrer tirsdag morgen passagerer til at udskyde togrejser over Fyn til senere på dagen.
Det sker, fordi selskabet har vanskeligt ved at skaffe togbusser til at køre på strækningen mellem Odense og Fredericia, hvor forsinket sporarbejde forhindrer togdrift fra morgenstunden.
DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, oplyser til Ritzau, at der er brug for omkring 50 togbusser på strækningen.






