Rejsende kan søge om erstatning hos DSB, hvis et tog er over 30 minutter forsinket, som det skete søndag.

Lyt til artiklen

Henter...

DSB har foreløbigt modtaget 3.000 ansøgninger om refundering af togbilletter, efter at en nedrevet køreledning mellem Sorø og Ringsted aflyste togtrafik mellem Ringsted og Slagelse søndag, oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til TV2 Øst. Togselskabets presseafdeling bekræfter over for Ritzau, at de 3.000 henvendelser alle drejer sig om forsinkelser i forbindelse med hændelsen søndag.

Kunder kan søge om kompensation hos DSB, hvis et tog er forsinket med mere end 30 minutter. Kompensationens størrelse afhænger af, hvor meget man bliver forsinket.