Der er masser af ledig kapacitet i det danske elnet, hvis vi formår at sprede vores forbrug af strøm bedre. Ny opgørelse fører til skarp kritik af regeringens akutplan.

Lyt til artiklen

Henter...

Den akutplan for det danske elnet, som klimaminister Samira Nawa (R) sammen med et bredt politisk flertal i sidste uge lancerede, kommer nu under kraftig beskydning, fordi den ikke bidrager til at skaffe strøm til den grønne omstilling.

En ny opgørelse udarbejdet med baggrund i data fra Trefors østjyske elnet viser, at der er kæmpe potentiale for at udnytte elnettet bedre uden at rejse en eneste ekstra højspændingsmast. Kapaciteten er kun opbrugt 15 procent af tiden. Med andre ord kan der 85 procent af tiden sendes mere strøm gennem nettet end i dag.