Nekrolog: Danmarks første generalsekretær i EU’s Ministerråd, Niels Ersbøll, er død. Han blev 100 år.

Niels Ersbøll fotograferet i foråret, da Politiken interviewede ham i anledning af hans 100-års fødselsdag. Foto: Loui Pedersen

Lyt til artiklen

Henter...

To danske topdiplomater har siden Danmarks optagelse i EU 1. januar 1973 beklædt den særdeles indflydelsesrige og centrale post som generalsekretær for EU’s ministerråd. Fra 2015 og indtil 2022 varetog ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen stillingen, før han vendte hjem til sit nuværende job som departementschef i Udenrigsministeriet. Og i hele 14 år, fra 1980 til 1994, var det ambassadør Niels Ersbøll, der havde det udfordrende og – dengang og nu – ofte vanskelige job, som i sin tid var den højst rangerende post, Danmark overhovedet havde haft i EU-systemet.