Nekrolog: Ole Wøhlers Olsen, navnkundig og farverig ambassadør og eventyrer, er død i en alder af 84 år.
Ole Wøhlers Olsen var en historiefortæller af Guds nåde og optrådte gerne med sine dramatiske fortællinger, blandt andet om dengang han fór vild i Iraks ørken. Foto: Stine Bidstrup
Lyt til artiklen
Henter...
Ole Wøhlers Olsen opholdt sig aldrig længere væk fra sin elskede pibe end højst nødvendigt. Han talte 10 sprog, herunder arabisk, og blev dansk ambassadør i fire lande og guvernør i Irak. Læg dertil, at den analytisk skarpe og umådeligt morsomme mand, som opkaldte sin hund efter den sidste inkakonge og konverterede til islam i 1968, siden 1981 var medlem af Eventyrernes Klub.






