Lyt til artiklen

Henter...

Regeringen vil om nogle uger fremsætte et lovforslag for at prioritere de projekter, der står i kø til elnettet, som er presset, hvilket bremser den grønne omstilling.

Det siger erhvervsminister Martin Lidegaard (R) til et arrangement på Folkemødet på Bornholm torsdag, hvor han bliver spurgt til problemet med, at nye tilslutninger er sat på pause.

»Jeg forventer, at vi inden for uger fremsætter en hastelov, der gør, at vi vil prioritere de folk, der står i kø til elnettet, meget bedre og mere præcist, end vi gør i dag«, siger han.