Europæernes tillid til USA er i bund, viser ny undersøgelse. Flertallet tror ikke på, at USA vil hjælpe Europa i tilfælde af et angreb. Men til gengæld tror de, alt bliver bedre efter Trump.
Efter adskillige dronetrusler de seneste uger føles Rusland-Ukraine-krigen meget tæt på i de baltiske lande. Her tager Estlands statsminister Kristen Michal imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, som var inviteret med til et nordisk-baltisk møde mellem statsministrene tirsdag. Foto: Raigo Pajula/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Europæernes tillid til USA har nok aldrig været lavere. I en ny undersøgelse fra den internationale tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) kan kun hver tiende adspurgte få sig selv til at kalde USA en allieret.














