Mens Storbritannien venter på at få udleveret influenceren Andrew Tate til retsforfølgelse for voldtægt og menneskehandel, er han rejst til Moskva. Det vækker harme – også i Rusland.

Lyt til artiklen

Henter...

På en video, som Tate har delt på det sociale medie X, ser man selverklærede kvindehader Andrew Tate og hans lillebror Tristan slentre gennem ankomsthallen i lufthavnen i Moskva. Her bliver de modtaget af russiske kvinder i folkedragter, der tilbyder dem en bid brød, mens de synger en nationalistisk hymne.