Lyt til artiklen
Henter...
Med fredagens 2-1-sejr over Sverige i Odense kan de danske fodboldkvinder med bare uafgjort i Serbien tirsdag sikre sejren i deres kvalifikationsgruppe og dermed en direkte billet til VM 2027.
Det vil være én af blot fire direkte VM-billetter til europæiske hold, og landstræner Jakob Michelsen tøver ikke med at tage de store ord i anvendelse om præstationen, hvis det lykkes.
»Det vil være kæmpestort. Og lykkes vi med det, vil jeg også gerne betegne det som en sensation«, siger den danske landstræner.













