Lyt til artiklen

Henter...

Med sit første landskampsmål og en flot assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da Danmarks fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige i Odense spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.

Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppebundprop Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM.

Selv et nederlag kan gøre det. Det kræver blot, at Italien ikke vinder over Sverige samtidig.