Lyt til artiklen

Henter...

Politi og demonstranter er tirsdag aften stødt sammen i den britiske by Southampton efter anholdelsen af den døende 18-årige mand Henry Nowak.

Højrefløjsaktivisten Tommy Robinson havde opfordret sine støtter til at gå på gaden i protest. Flere end 1.000 demonstranter samledes uden for politihovedkvarteret i Southampton, hvor de blandt andet råbte »skam jer!« og viftede med det britiske flag.

»Hvis Henry (Nowak, red.) ikke var hvid, ville han ikke være blevet lagt i håndjern. Som hvide mennesker bliver vi behandlet som andenrangsborgere af vores eget politi«, sagde Tommy Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, til folkemængden.