Lyt til artiklen
Henter...
Juni skydes i gang med et ustadigt sommervejr. De næste dage vil således både byde på perioder med regn og byger, men også muligheder for sol.
Det siger Sandra Nygaard, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.
Mandag begynder med skyet vejr, inden der i løbet af dagen kan komme lidt eller nogen sol. Der er på ugens første dag dog også risiko for byger.















