Uv-indekset er en advarsel mod solens skadelige stråler. Men over halvdelen af alle unge bruger en høj uv-værdi som en opfordring til at skynde sig ud og solbade.

En ny undersøgelse fra Voxmeter viser, at 62 procent af kvinder mellem 15 og 20 år bevidst går efter høje værdier på uv-indekset for at effektivisere uv-bestrålingen. Den kan have fatale følger, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Lyt til artiklen

Henter...

Det virkede som en knaldgod idé, da DMI og Kræftens Bekæmpelse indførte et uv-indeks over, hvor skadelige solens ultraviolette stråler er netop nu. Så man kunne tage sine forholdsregler ved høje værdier. Kræftens Bekæmpelse sammenfatter det i solhat, solcreme og skygge.