Yderligere to topchefer i AI-branchen siger lørdag, at det globale kapløb inden for kunstig intelligens går for hurtigt.

OpenAI’s topchef, Sam Altman, og xAI’s topchef, Elon Musk, bakker således op om opfordringer til at sætte farten ned i AI-udviklingen.

Det sker efter en uge med omfattende debat om emnet, der især blev sat i gang af advarsler fra to Anthropic-ansatte om, at teknologien kan udgøre en trussel mod menneskeheden.

Lørdag skrev Anthropics topchef, Dario Amodei, at det er afgørende at træde på bremsen for ikke at risikere, at systemerne løber løbsk.

»Dario har ret«, skriver Elon Musk, der ellers tidligere har udtalt sig skeptisk om de Anthropic-ansattes advarsler, kortfattet på X.