En dommer har beordret en slaveriudstilling genåbnet, som Trump-regeringen havde lukket. Præsidenten prøver at tegne et billede af USA som hvidt og succesfuldt, mener ekspert.
The President's House i Independence National Historical Park i Philadelphia, Pennsylvania. Her boede USA's første præsident George Washington under samme tag som sine slaver. Arkiv Hannah Beier
Med henvisning til George Orwells dystopiske 1984-verden har en føderal dommer beordret Trump-regeringen til at genåbne en udstilling om slaver i et hus, hvor USA’s første præsident, George Washington, har boet.
Regeringen har ikke ret til at fjerne en objektiv del af den amerikanske historie fra museet, skriver dommeren Cynthia Rufe i sin afgørelse.









