Arsenal fortsætter de takter, der i sidste sæson sikrede klubben det engelske mesterskab efter 22 års ventetid.

På en vanskelig udebane i Birmingham sled mestrene sig til en 1-0-sejr over Aston Villa og har dermed maksimumpoint efter to kampe i Premier League.

Bukayo Saka sørgede for den jævnbyrdige kamps eneste scoring efter en lille. times spil, da Arsenal omsider fandt en vej igennem det meget velorganiserede Aston Villa-hold.

Aston Villa gav debut til den nyerhvervede angriber Nicolas Jackson, men han fik ikke meget at arbejde med i en chancefattig første halvleg, der startede bedre, end den sluttede.

Arsenal dominerede, men var kun sjældent farlig, og først efter sidebyttet kom pulsen for alvor i vejret.